Unge

”Den var bare en ræv ligesom hundrede tusinde andre ræve. Men jeg gjorde den til min ven, og nu er den den eneste ræv i verdenen”

-Antoine de Saint-Exupéry

Social accept og forståelse har altid fyldt og fylder stadig meget i ungdomskultur.

Overgang til ungdomsuddannelse, arbejde, engagement i første parforhold, forpligtelser og ansvarsområder, som unge opdager kan skabe situationer, hvor de unge oplever usikkerhed og fastlåshed. Nogle gange oplever de unge også skam over, at de ikke kan leve op til sine egne og andres forventninger, hvilket gør det svært at søge hjælp. At søge professionel hjælp kan være grænseoverskridende, men også befriende, da psykologen har viden om de typiske udfordringer, redskaber, samt er der ikke risiko for at stå i loyalitetskonflikt.

Der stilles ingen særlige krav til de unge, udover mødestabilitet og en personlig forventningsafstemning, som skal hjælpe dem videre.

Typiske udfordringer i ungdomslivet:

1. Identitets- og selvværdsproblemer: Udfordringer med at finde sig selv, tvivl på om man er god nok, er noget mange unge kender til. Jeg vil gerne hjælpe den unge med at finde/genfinde troen på sig selv og hjælpe med at opdage at han/hun/de ikke behøver at skamme sig over den de er, at de har potentiale, værdier og standpunkt, der tæller og er værd at kæmpe for.

2. Stress og præstationspres: Overgangen til voksenlivet kan være fyldt med stress og præstationspres. Unge kan opleve udfordringer i forbindelse med uddannelse, karrierevalg eller personlige relationer. Jeg tilbyder støtte og værktøjer til at håndtere stress, træffe velinformerede beslutninger og håndtere konsekvenser af de beslutninger, der viste sig at være forkerte.

3. Angst og depression: Angst og depression er nutidens reaktioner på for højt tempo, forventninger, konstant tilgængelighed, sociale og kulturelle krav. Angst og depression kan optræde som en enkel diagnose/problemstilling, men samtidig også, som en kombineret diagnose.

Jeg tilbyder psykoedukation, så den unge bedre kan forstå sit symptombillede, samt årsager til tingenes tilstand. Derudover tilbyder jeg hjælp med at tackle symptomer og fremme lysten til at leve sit liv og håbet for positiv forandring.

Unge mellem 18 og 24 har ret til vederlagsfri (gratis) angst og depressionsbehandling ved lægehenvisning.

4. Social liv og kærlighed: Det at involvere sig i en intim relation med et andet menneske, samt det, at finde en livspartner, eller bare soulmate er blandt udfordringer som typisk optager unge. For nogle er det svært at kaste sig ud i nye bekendtskaber, for nogle er det svært at være populær.

Gennem de seneste 20-30 år er der sket en markant forandring ift. opfattelse af kønsroller og parforhold. Der er sket en opløsning af det traditionelle parforhold, bestående af mand, kvinde og to børn. De unge kan derfor opleve en kulturel kløft mellem deres forståelse af livet i et parforhold, og den forståelse deres forældre og bedsteforældre har. Sammen med de unge vil jeg være nysgerrig på deres vision af livet i et forhold, samt skabe en refleksion omkring roller, gensidighed og kompromis, således, at de unge er parate til at tage ansvar, uden at give afkald på deres personlige frihed og overskride egne grænser.

“When one pours out one’s heart, one feels lighter.”

-Yiddish proverb

Kontakt mig i dag

Har du spørgsmål?

Jeg sidder klar til at besvare ethvert spørgsmål, du måtte have, som du ikke får besvaret her på hjemmesiden. Så tøv ikke med at ringe eller skrive til mig.